Video : Tipsbladet
Bundesliga

Ballack kunne sagtens se Mourinho i Bayern München

Den tidligere tyske stjerne er overbevist om, at portugiseren ville bringe noget kolorit til Bundesligaen.

I sin aktive karriere optrådte Michael Ballack for blandt andre Bayern München og Chelsea, hvor han spillede under Jose Mourinho. Den portugisiske manager er lige nu uden job, og for 42-årige Ballack er han helt sikkert en fremtidig mulighed i Bayern München.

- Lige nu er Niko Kovac træner, og det skal respekteres. Han gør et godt stykke arbejde. Man kan ikke benægte, at en tilføjelse af Mourinho ville bringe omtale til klubben og Bundesligaen, siger han i et interview med Sport Bild.

Han henviser til Pep Guardiola, som fra 2013 til 2016 var træner i Bundesliga. Spanieren formåede at skabe en vis hype om Bundesligaen, og det mangler indimellem.

- Han bragte liv til ligaen, selvom han ikke vandt Champions League med Bayern. Guardiola er en exceptionel træner. Derudover er den international opmærksom en klub får mange gange større, når du har Guardiola eller Mourinho, fortsætter den tidligere landsholdsprofil.

Ballack tilføjer, at det sandsynligvis vil være nemmere for Bayern München at lokke dit helt store stjerner til klubben, hvilket Bundesligaen lige nu har svært ved, da den ikke på samme måde tiltaler de største spillere som andre ligaer.