Bayern München-træner bekræfter Malcom-interesse
Foto: Getty Images
Bundesliga

Bayern München-træner bekræfter Malcom-interesse

Bayern München er én af de klubber, som holder øje med Malcom, men den tyske storklub har også andre navne i kikkerten frem mod sommerens transfervindue.

I januar blev Malcom rygtet til både Manchester United, Tottenham og Arsenal, mens Bayern München også blev nævnt som en mulig destination. Brasilianeren blev dog i Bordeaux, men til sommer forventes han at forlade den franske klub.

Her er der ingen tvivl om, at der atter vil være stor konkurrence om kantspilleren, som har været en stor profil for Bordeaux i Ligue 1 i denne sæson, hvor klubben langsomt kravler opad i tabellen.

I Bayern München er de ikke blege for at indrømme, at Malcom står på ønskelisten til sommerens transfervindue, men brasilianeren er naturligvis ikke den eneste, som de tyske mestre har på blokken.

- Jeg kender ikke nok til spilleren, men han er uden tvivl i søgelyset hos vores talentspejdere – ligesom mange andre spillere også er, siger klubbens træner, Jupp Heynckes, til Sport Bild.

- Hasan Salihamidzic (sportsdirektør i Bayern München, red.) har meget tydelige idéer og arbejder frem mod planerne for næste sæson. Han ved præcis, hvem der er i vores søgelys og hvilke spillere, han gerne vil have. Han har spillere med høj kvalitet i tankerne.

I første omgang skal Jupp Heynckes koncentrere sig om at sætte yderligere tre point på kontoen, når nedrykningstruede Hamburger SV gæster Allianz Arena.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.