Bayern München spillede i dag venskabskamp mod Lippstadt. Arjen Robben fik scoret til 2-0 for tyskerne efter 15 minutters spil, men hollænderen måtte udgå et kvarter senere. Hollænderen var i gang med en sprint, da han pludselig humpede. Dermed blev han skiftet ud. Det vides af gode grunde endnu ikke, hvor længe fløjen er ude.
Bayern er stadig i gang med kampen mod Lippstadt, som står 4-2 til de tyske mestre.
Arjen Robben kom til Bayern München i august 2009. Siden dengang er det blevet til 115 mål og 73 assists i 219 kampe for mandskabet fra det sydlige Tyskland.