Bendtners store chance: Wolfsburg-rival alvorligt skadet
Bundesliga

Bendtners store chance: Wolfsburg-rival alvorligt skadet

Bas Dost sidder ude de næste seks-otte uger med en fodskade, hvilket åbner for mere spilletid til Nicklas Bendtner.

Nicklas Bendtners situation i Wolfsburg har pludselig taget et uventet udvikling.

For, mens Bendtner bliver rygtet væk fra tyskerne, kan Wolfsburg meget vel blive afhængige af danskerens mål.

Førstevalget Bas Dost er nemlig blevet alvorligt skadet i foden og er ude de næste seks-otte uger, hvilket gør Bendtners vej til mere spilletid kortere.

Wolfsburg meddeler på sin hjemmeside, at Dost kom uheldigt af sted på træningslejren i Portugal, og at han nu skal opereres.

Der er kun 11 dage til, at Wolfsburg indleder forårssæonen i Bundesligaen mod Frankfurt.

Bendtner blev i går rygtet til engelske Newcastle af avisen Bild, men sportsdirektør Klaus Allofs var senere ude og sige, at danskeren overfor ham ikke officielt havde givet udtryk for, han gerne vil væk fra Wolfsburg.