Bundesliga-klub siger farvel til træneren
Foto: Getty Images
Bundesliga

Bundesliga-klub siger farvel til træneren

Augsburg har bekræftet, at man har sagt farvel til cheftræner Dirk Schuster og to af klubbens assistenttrænere.

Den sydtyske klub Augsburg har blot vundet tre Bundesliga-kampe i denne sæson og er blot fire point over nedrykningsstregen oven på sidste uges 1-0-nederlag til Hamburger SV. 

Som en reaktion på dette har klubben valgt at sige farvel til træneren Dirk Schuster såvel som to af dennes assistenter. 

Ungdomstræner Manuel Baum er blevet ansat som midlertidig træner til kampene mod Borussia Mönchengladbach og Borussia Dortmund - de to sidste kampe før vinterpausen. 

- Oven på en detaljeret analyse af den nuværende situation, så har højtstående personer i klubben nået den konklusion, at der er forskellige holdninger omkring den retning, FCA skal tage, såvel som den spillestil, der implementes, skriver Augsburg i en pressemeddelelse.

Augsburg ligger på en 13. plads i Bundesligaen efter man i sidste sæson endte på en 12. plads.