Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dansk talent har sagt nej til Köln-klub: Tysk traditionsklub viser interesse

Nikolas Nartey kigger sig om efter den rigtige klub at blive udlejet til.

Den danske U19-landsholdsspiller Nikolas Nartey bliver sandsynligvis udlejet fra FC Köln denne sommer.

Det tidligere FCK-talent har spillet en masse kampe for klubbens U21-mandskab i denne sæson, og han har også fået sin debut for FC Kölns førstehold i 2. Bundesligaen, men næste skridt er fast spilletid på et højt niveau, og det er der lige nu ikke udsigt til i FC Köln, der er rykket op i Bundesligaen.

Her kommer en lejeaftale ind i billedet, og ifølge geissblog.koeln er FC Kaiserslautern en mulighed for Nikolas Nartey. Den danske midtbanespiller har tidligere været sat i forbindelse med FC Kölns naboklub fra Fortuna Köln, men Nartey skal selv have afvist denne mulighed. 

FC Kaiserslautern høster til dagligt en tilværelse i den tyske 3. Liga, mens Fortuna Köln fra den kommende sæson er helt nede i den fjerdebedste række.

19-årige Nikolas Nartey har et år tilbage af sin kontrakt med FC Köln, men det ventes, at han forlænger med "gedebukkene" inden en eventuel lejeaftale.