Video : Tipsbladet
Bundesliga

Delaney: Jeg skulle ændre mentalitet, da jeg kom til Werder Bremen

I FC København forventes det, at man vinder alle kampe, men det i Werder Bremen er ganske fint med ét point nogle gange. Den tankegang har Thomas Delaney skulle vænne sig til.

Thomas Delaney har fået sin fodboldopdragelse i FC København og det desuden i en periode, hvor klubben vandt det meste hjemme i Danmark. Han var med andre ord vant til at vinde de fleste af de kampe, han stillede op i.

Derfor var det noget af en omstilling at komme fra et suverænt dansk mesterhold til et tysk bundhold i Werder Bremen for et års tid siden. I stedet for at kæmpe om mesterskaber kæmper Delaney nu for Bundesliga-overlevelsen.

- Det var den rigtige beslutning, men det har været sværere, end jeg forventede. Jeg har forbedret mig og udviklet mig. I København ville vi vinde hver kamp. Jeg skulle ændre min mentalitet, fordi i Bremen skal man nogle gange være tilfreds med et point eller kunne håndtere at tabe nogle kampe i streg nu og da, siger Thomas Delaney til fifa.com.

- Jeg havde lige etableret mig på landsholdet, kort før jeg skrev under med Werder. Vi har mange gode midtbanespillere på landsholdet, og de spiller alle i de bedste ligaer i Europa. Jeg ville gerne etablere mig i udlandet, fordi det er noget, som landstræneren holder øje med.

Statistikkerne bekræfter Delaneys fornemmelse af forskellene mellem FC København og Werder Bremen. I FCK fik de i gennemsnit 2,04 point i de kampe, han spillede, og ser man udelukkende på ligakampe, er gennemsnittet 2,19.

Siden han kom til Bremen for lidt over et år siden, har Delaney samlet set fået 1,18 point i snit pr. kamp, og i Bundesligaen er det nede på 1,00 point.

Werder Bremen ligger aktuelt på 16. pladsen i den tyske liga, hvilket vil betyde to playoffkampe mod nummer tre i 2. Bundesliga, når sæsonen er slut.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.