DFB-boss stopper med øjeblikkelig virkning
Foto: Getty Images
Bundesliga

DFB-boss stopper med øjeblikkelig virkning

Præsidenten for det tyske fodboldforbund, Reinhard Grindel, træder tilbage, efter han er blevet anklaget for at skjule sin indkomst.

I de seneste dage har præsidenten for det tyske fodboldforbund, DFB, været centrum i en uheldig sag, hvor Reinhard Grindel, som præsidenten hedder, har skjult en ekstraindkomst på 78.000 tusind euro oven i sin normale hyre.

Det var magasinet Der Spiegel, som afdækkede, at den ekstraindkomst ikke blev offentliggjort, ligesom han har modtaget et ur, og det har mødt stor kritik i Tyskland. Nu har DFB så og Grindel så taget konsekvensen, hvor præsidenten stopper med øjeblikkelig virkning.

- Det var og er ikke en interessekonflikt. For mig var det en privatgave givet i høflighed og venskab. Alle, som kender mig, ved, at jeg ikke er grådig, og at jeg altid har arbejdet efter reglerne, og at man ikke kan stille spørgsmål ved min integritet, siger Grindel på et pressemøde.

Indtil DFB’s Bundesdag til september er det de to første vicepræsidenter Dr. Rainer Koch og Dr. Reinhard Rauball, der skal varetage præsidentens opgaver.