Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmund-chef: Vi skal forbedre os taktisk

Dortmund cheftræner Lucien Favre er glad for holdets udvikling, men det taktiske skal stadig blive bedre.

Efter ti spillerunder er Borussia Dortmund fortsat ubesejret i Bundesligaen. Den nye cheftræner Lucien Favre ser frem til opgøret, men selvom hans mandskab har udviklet sig meget, så skal det taktiske stadig blive bedre.

- Vi har forbedret os meget de sidste tre eller fire måneder, men vi har stadig meget at lære rent taktisk, især de unge spillere, siger Favre ovenpå Champions League-nederlaget til Atletico Madrid.

Lørdag gæster Bayern München så Signal Iduna Park. De forsvarende mestre har ikke haft den letteste start under den nye træner Niko Kovac, men Favre forventer en svær kamp alligevel.

- Bayern er stadig Bayern. Vi skal være kloge. De er gode på alle positioner. Vi vil forsøge at gøre et godt stykke arbejde – det vil vi i alle kampe, fortsætter han.

Både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen har fået fast spilletid i starten af sæsonenl, og de er med stor sandsynlighed en del af Dortmund-mandskabet lørdag.

Kampen bliver spillet lørdag klokken 18:30.