Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmund og Schalke deler i dramatisk og målrigt opgør

Med fire mål på 13 minutter i første halvleg så Dortmund ud til at sikre sig en vigtig sejr i Ruhr-derbyet mod Schalke 04, men med en dårlig anden halvleg satte de det hele over styr.

Tre point adskilte de to mandskaber før dagens kamp, hvor gæsterne fra Schalke indtog andenpladsens, mens Dortmund og fulgte efter på fjerdepladsen.

Afstanden blev der ikke lavet om på, efter de to mandskaber måtte dele i porten efter hver deres fantastiske halvleg.

Efter 12 minutter var Pierre-Emerick Aubameyang på det rette sted i det rette øjeblik, da han sendte en ripost i kassen til 1-0.

Seks minutter senere gjorde Benjamin Stambouli ondt værre, da han noget klodset lavede selvmål på et frisparksindlæg.

I det 20. minut udbyggede Mario Götze føringen til 3-0 på et hovedstød og efter 25 minutters spil lukkede Raphael Guerreiro reelt kampen med sit mål til 4-0.

Det fik Schalkes 32-årige træner, Domenico Tedesco, til at foretage to uskiftninger efter bare 33 minutters spil.

I anden halvleg bragte Schalke en smule spænding tilbage i kampen.

Efter en times spil reducerede de ved Guido Burgstaller, og fire minutter senere reducerede de til 2-4, da Amine Harit omsatte et indlæg fra Evgen Konoplyanka til scoring.

Manden der startede målfesten, Pierre-Emerick Aubameyang, blev med tyve minutter tilbage af kampen præsenteret for sit andet gule kort - og dermed marchordre, og så var kampen igen åben.

Kort før slutfløjt lykkedes det Schalke at komme på måltavlen endnu en gang, da Daniel Caligiuri tog sagen i egen hånd og bankede bolden op i venstre målhjørne fra kanten af feltet.

Fire minutter inde i dommerens tillægstid, skete det, der var utænkeligt ved pausen. Schalkes forsvarsspiller, Naldo sneg sig med frem på et hjørnespark, som Konoplyanka sendte ind over. Ukraineren fandt brasilianeren og så var udligningen en realitet.

Resultatet betyder, at Dortmund fortsat indtager fjerdepladen, men Schalke rykker ned på tredjepladsen, og må se sig overhalet af RB Leipzig.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.