• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Victor Risager

Dortmund sejrede sikkert i topopgør

Borussia Dortmund besejrede Bayer Leverkusen med 4-0 lørdag i et opgør, hvor både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen fik spilletid.

Af Victor Risager

Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen har begge fået en fin start på sæsonen, og efter tre spillerunde stod de noteret for henholdsvis seks og syv point.

Der var derfor tale om et topopgør i Bundesligaen, da de to mødtes lørdag eftermiddag på Dortmunds hjemmebane, Westfalenstadion, og her løb værterne, der havde Thomas Delaney med fra start, med de tre point.

Spanske Paco Alcacer bragte Dortmund foran med sit femte Bundesliga-mål i denne sæson efter 28 minutter. Achraf Hakimi sendte et indlæg ind i boksen, hvor Alcacer flugtede bolden forbi Lukas Hradecky i Leverkusen-målet.

Umiddelbart efter pausen fik Dortmund fordoblet føringen, da Jadon Sancho sendte et fladt indlæg i boksen, som Paco Alcacer hoppede over. I stedet havnede bolden hos Marco Reus, der sendte bolden i mål.

Jadon Sancho lagde også op til opgørets næstsidste mål, da han sendte et indlæg ind til Raphael Guerreriro, der flugtede bolden i mål. Det fjerde og sidste mål stod Marco Reus for efter et kontraangreb, hvor danske Jacob Bruun Larsen leverede assisten.  

Dortmund rykker efter 4-0-sejren op på andenpladsen i Bundesligaen med ni point efter tre runder.

Superliga

Mere Superliga

Fokus