Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmund udlejer offensivspiller til Bundesliga-konkurrenter

Marius Wolf forlader Borussia Dortmund til fordel for Hertha Berlin på en etårig lejeaftale.

Jacob Bruun Larsen har fået en konkurrent mindre i kampen om spilletid i Borussia Dortmund-offensiven.

Den tyske storklub, der sluttede som nummer to i Bundesligaen i sidste sæson, har udlejet den tyske offensivspiller Marius Wolf til Hertha Berlin for resten af denne sæson. Det bekræfter begge klubber.

Hertha Berlin har også sikret sig en købsoption i aftalen.

- Vi har hele tiden gjort det klart, at vi ønskede at være aktive i dette transfervindue, hvis muligheden for at hente en kvalitetsspiller bød sig. I Marius Wolf har vi fået en spiller, der vil gøre os bedre med hans dynamiske og alsidige spillestil såvel som hans fantastiske mentalitet, siger Hertha Berlins sportsdirektør, Michael Preetz, ifølge klubbens hjemmeside.

Marius Wolf kom til Dortmund forud for sidste sæson, men det blev ikke til meget spilletid for den 24-årige kantspiller. Det blev kun til ét mål på 23 kampe.