Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmund vandt igen efter pointfattig periode

Med en 3-2-sejr over Leverkusen er Dortmund igen på mesterskabskurs.

Efter en ærgerlig række af tre uafgjorte kampe er den tyske danskerklub Borussia Dortmund nu kommet på sejrskurs igen efter søndag aftens kamp mod Leverkusen, der blev vundet med 3-2.

Tidligere i denne runde var det lykkes for Bayern München at komme op på siden af Dortmund efter en sæson, hvor sydtyskerne til tider har været massevis af point efter Thomas Delaney og co. Derfor var en sejr garanteret noget, som lunede for Dortmund-mandskabet.

Sejren kom i hus i en kamp, hvor Delaney sad på bænken hele kampen igennem, mens unge Jacob Bruun Larsen fik de sidste 15 minutter plus tillægstid for Bundesligaens førerhold.

Dortmund kom desuden foran med 1-0 efter en halv times spil, hvor Zagadou sendte bolden i kassen. Syv minutter senere blev der udlignet ved Leverkusens Kevin Volland, men minuttet efter var Dortmund foran igen, da den unge himmelstormer Sancho gjorde det til 2-1.

I anden halvleg sørgede Götze for, at det blev til 3-1, men med et kvarter tilbage af kampen lykkedes det for Tah at bringe lidt spænding ind i kampen. Herefter kom Bruun Larsen på banen, hvor der altså ikke blev scoret flere mål.

Selvom det har været en pointfattig periode forud for Leverkusen-kampen, så har Dortmund blot tabt én kamp i denne sæson. Deres næste opgave er mod Augsburg, mens Bayern skal møde Gladbach, der er på tredjepladsen.