Draxler: Jeg er ikke god nok til Europas top
Illustration
Bundesliga

Draxler: Jeg er ikke god nok til Europas top

Julian Draxler mener, at han endnu ikke har bevist sig på øverste niveau, og at klubber som Arsenal og Chelsea derfor ikke er akutelle i øjeblikket.

Schalkes eftertragtede midtbaneprofil Julian Draxler mener ikke, at han fortjener al den opmærksomhed, som klubber fra Premier League giver ham for tiden.

Draxler, der var en del af Tysklands VM-trup denne sommer, er en af de mest eftertragtede unge spillere i verden og har tidligere været sat i forbindelse med klubber som Arsenal, Chelsea, Manchester United og Real Madrid. 

Men Draxler mener, at han endnu mangler at tage et skridt op, før de klubber bliver aktuelle for ham.

- Købsoptionen blev hos mig, udtaler han til Bild

- Jeg spillede ikke så godt, at 20 klubber var parate til at betale dette beløb for mig i sidste sæson. Jeg er nødt til at gøre mig attraktiv for de store klubber igen. 

- Nu ved jeg, hvad det betyder at være bussemanden. Efter derby-nederlaget til Dortmund, følte jeg, at jeg var den eneste, der fik skylden for det, siger Schalke-spilleren om det øgede ansvar på hans skuldre.