Draxler: Schalke blokerede mit skifte
Illustration
Bundesliga

Draxler: Schalke blokerede mit skifte

Både Julian Draxler og Schalke-direktør Horst Heldt fortæller, at klubben afviste et bud fra en unavngiven klub.

Julian Draxler blev hele januar igennem sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, og nu fortæller den talentfulde tysker, at Schalke standsede et skifte på transfervinduets sidste dag. 

- Jeg ønskede at skifte og havde et godt tilbud, der sendte mig væk fra klubben. Men Horst Heldt sagde nej til et skifte og ville ikke lade mig gå, fortæller Draxler til Sky Germany.

Horst Heldt bekræftede oplysningerne på tv efter lørdagens 2-1-sejr over Wolfsburg.

- Det var en transfer, vi aldrig ville sige ja til. Det var et anstændigt bud, men det var ikke nok for os. Vi fortalte Julian, hvordan tingene var, og det var det hele, fortæller Schalke-direktøren.