Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dzeko vil tilbage til Wolfsburg

Roma-angriberen vil gerne tilbage til Bundesligaklubben på et tidspunkt i sin karriere. Han har dog ikke planer om at forlade Roma i år.

Romaspilleren Edin Dzeko vil gerne tilbage til Wolfsburg, inden han slutter sin karriere. Det fortalte han i forbindelse med Bundesligaklubbens 20 års jubilæum i den bedste tyske række.

- Jeg er kun 31, og jeg føler mig bedre end nogensinde. Jeg har tre år tilbage af min kontrakt i Rom, og jeg har det godt her. Men jeg håber, at jeg kommer tilbage til Wolfsburg som spiller, sagde Dzeko.

- Og jeg skylder Wolfsburg alt. Uden dem ville jeg ikke have fået chancen for at spille for Manchester City eller Roma.