• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Victor Risager

Eftertragtet stortalent: Jeg vil altid spille Champions League

Foto: Getty Images

Kai Havertz har ambitioner om at spille med i Champions League hvert år, erkender han.

Af Victor Risager

Efter Bundesligaen er vendt tilbage, er Kai Havertz fortsat, hvor han slap.

Det tyske stortalent har scoret fire mål på to kampe, og på sine seneste ni kampe i Bundesligaen er det blevet til otte mål og fire oplæg. Havertz er med andre ord en af Tysklands mest formstærke spillere i øjeblikket.

Flere klubber har også været meldt interessede i den 20-årige offensivspiller, og både Liverpool, FC Barcelona og Bayern München skulle overveje at byde på ham til sommer.

Kai Havertz vil ikke bidrage til spekulationerne, men erkender, at han vil spille Champions League hvert år.

- Selvfølgelig er der en masse spekulationer i øjeblikket - det er helt normalt. Lige nu er kampene for Leverkusen mit fokus, og jeg prøver at koncentrere mig om dem. I slutningen af sæsonen finder vi en løsning, siger Kai Havertz til Sky og tilføjer:

- Personligt vil jeg altid spille i Champions League. Det har været mit mål siden mit første år her, og generelt er det et mål for alle Bundesliga-spiller. Uanset hvad er jeg meget taknemmelig for Leverkusen, så jeg vil ikke ødelægge noget.

I øjeblikket er Bayer Leverkusen med i kampen om en plads i Champions League til næste sæson. De er på fjerdepladsen i Bundesligaen, hvor de har ét point op til tredjepladsen RB Leipzig og ét point ned til femtepladsen Borussia Mönchengladbach. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus