Video : Tipsbladet
Bundesliga

Eks-Superliga-målmand skulle have været med landsholdet: Vi holder videomøde

Lukas Hradecky skulle have været med det finske landshold i øjeblikket. I stedet må han nøjes med et videomøde med sine landsmænd.

Hvis det ikke havde været for coronavirussen, ville klubfodbolden stadig alligevel i dvale i øjeblikket. Der var nemlig planlagt en landskampspause, og for Lukas Hradeckys vedkommende ville den have budt på et gensyn med det finske landshold for første gang siden den succesfulde EM-kvalifikation. 

Hradecky, som har en fortid i Esbjerg fB og Brøndby IF, er nøglespiller for Finland. Landet kvalificerede sig for første gang til en slutrunde i efteråret, så den nu aflyste landsholdssamling skulle have gået med at forberede sig på at skrive national fodboldhistorie.

Læs også:Sparv lovede nøgenløb, hvis Finland kommer til EM: Nu trækker han i land

I stedet må finnerne nøjes med at mødes virtuelt.

- Vi må alle blive hjemme i øjeblikket. Jeg holder primært kontakten med mine kollegaer i Leverkusen over vores hold-chat. Vi har også holdt et videomøde med drengene fra det finske landshold, med hvem jeg egentlig skulle have været til landskampspause lige nu, siger Lukas Hradecky til Bild.

Læs også:Paulus Arajuuri: Brøndby står mit hjerte nær

Målmanden er langt fra den eneste Superliga-kending på det finske landshold. FC Midtjyllands Tim Sparv er eksempelvis anfører, mens Esbjergs Joni Kauko også er fast mand i truppen.

Af tidligere Superliga-spillere kan nævnes Jesse Joronen, Jukka Raitala, Paulus Arajuuri, Daniel O'Shaughnessy og Teemu Pukki.

Finland er i EM-gruppe med Danmark, Belgien og Rusland. Landets allerførste slutrundekamp i historien var planlagt til at være opgøret mod de danske værter i Telia Parken.

Læs også:Tim Sparv om finsk outsiderrolle: Favoritterne vinder ikke altid

Læs også:Tre Superliga-spillere udtaget til Finlands skæbnekampe

Læs også:FCM-profil ser frem til foråret: Har haft en af mine bedste opstarter