Emre Mor lykkelig over to Dormund-scoringer
Foto: Atsushi Tomura/Getty Images
Bundesliga

Emre Mor lykkelig over to Dormund-scoringer

Emre Mor blev i weekenden dobbelt målscorer for Borussia Dortmund, og han får ros af cheftræner Peter Bosz.

Emre Mor havde en vanskelig første sæson i Borussia Dortmund, men måske går den tidligere FC Nordsjælland-spiller mod bedre tider. I weekenden var Emre Mor i målform, da han scorede to mål for den tyske storklub i 3-2-sejren over japanske Urawa Reds.

- At score og at vinde er den bedste følelse. Jeg er glad for, at det lykkedes os at vinde til sidst, siger Emre Mor til Dortmunds officielle hjemmeside med henvisning til Andre Schürrle, der blev matchvinder to minutter før tid.

Emre Mor tegnede sig for udligningen til 1-1, og han bragte samtidig Dortmund foran 2-1. Tyskernes nye cheftræner, Peter Bosz, er tilfreds med, hvad han så fra den dansk/tyrkiske offensivspiller.

-  Han har meget store kvaliteter. Det beviste han igen i dag (lørdag, red.) ved blandt andet at score to mål. Han skal lære, hvornår han skal drible, og hvornår han skal spille bolden videre. Han er ung, og han skal nok nå det. Det er min opgave at hjælpe ham, siger Peter Bosz.

19-årige Emre Mor har spillet 19 kampe og scoret et mål for Borussia Dortmund.