Fischer overværede vanvittig målmandsaktion: Han har fået lidt røg
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Fischer overværede vanvittig målmandsaktion: Han har fået lidt røg

Viktor Fischer overværede sin holdkammerat rode sig ud i en fuldstændig vanvittigt situation i lørdagens Bundesliga-match mellem Gladbach og Mainz 05.

Hvis du i lørdags sad og så Bundesliga-kampen mellem Gladbach og Mainz 05, så du formentlig noget, du aldrig før har været vidende til i en fodboldkamp.

Efter en halv time modtog Mainz-keeper Robin Zentner bolden og tæmmede den. På intet tidspunkt kiggede målmanden på bolden, og det vil sige, at han ikke opdagede, da den smuttede fra ham - derfor lavede Zentner en indersideaflevering ud i den blå luft. Situationen var centimeter fra at føre til en Gladbach-scoring.

Robin Zentners danske holdkammerat, Viktor Fischer, løb rundt på sidelinjen, da Mainz-keeperen gjorde sig selv til et YouTube-hit.

- Jeg så ikke situationen, for jeg løb og varmede op, men pludselig fornemmede jeg, at det var ved at blive lidt giftigt. Her var bolden røget forbi ham. Heldigvis scorede de ikke, siger Viktor Fischer til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Han får da lidt røg, men han får også at vide, at han har gjort det rigtig godt.

Viktor Fischer medgiver, at Robin Zentner næppe ser tilbage på situationen som det mest stolte øjeblik i karrieren.

- Robin er en rigtig ung keeper, og han har gjort det godt som afløser for Rene Adler. Det var lidt ærgerligt måske, men han har virkelig gjort det fint, lyder det fra Fischer.

23-årige Robin Zentner forlængede tidligere på ugen sin kontrakt med Mainz 05.

Se den vanvittige aktion her:


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.