Video : Tipsbladet
Bundesliga

Forbudt skifte er bekræftet: Schalke hiver anførerbindet af keeper

Alexander Nübel får frataget anførerbindet i Schalke 04, efter at det er blevet bekræftet, at han skifter til Bayern München til sommer.

Efter lang tids rygter kunne Bayern München lørdag bekræfte, at de henter keepertalentet Alexander Nübel fra Schalke 04 til sommer på en fri transfer.

Rygterne har floreret siden sommer, og Schalke 04 har gjort meget for at prøve at holde på keeperen – heriblandt har de givet anførertjansen til Alexander Nübel i efteråret.

Læs også:Officielt: Bayern henter tysk keepertalent i Schalke

Men efter at keeperens skifte til rivalerne Bayern München er blevet bekræftet, får han ikke længere lov til at være anfører i Schalke 04. Det bekræfter cheftræner David Wagner ifølge klubbens Twitter-profil.

- Vi er i fællesskab blevet enige om, at Alex stopper som anfører. Vi vurderede situationen og besluttede, at det ville være bedst for holdet, at han dropper anførertjansen. På den måde undgår vi konstant uro, siger David Wagner og tilføjer:

- I de kommende måneder er der vigtigere ting at tænke på end dette. Det skal ikke være sådan, at én spiller bliver smidt i rampelyset. Alex er stadig en vigtig del af holdet. Vi er nødt til at fortsætte med at støtte alle spillere fuldt ud.

I stedet bliver den spanske midtbanespiller Omar Mascarell anfører.

Læs også:Stjerneparade: Disse spillere kan hentes gratis

Læs også:Neuer vil ikke udelukke udlandseventyr

Læs også:Tysk landstræner byder Sané velkommen i Bundesligaen