Fredrik Sørensen misser tysk lokalopgør
Bundesliga

Fredrik Sørensen misser tysk lokalopgør

Frederik Sørensen når ikke at blive sin skade kvit til søndag, hvor FC Köln møder Bayer Leverkusen.

FC Köln spiller søndag lokalopgør mod Bayer Leverkusen i den tyske Bundesliga, men det bliver uden Frederik Sørensen på holdkortet.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at Frederik Sørensen er en af fem spillere, der stadig ikke er helt klar efter en skadesperiode, og derfor er kvintetten ikke i spil til hjemmekampen mod Leverkusen.

Frederik Sørensen stod også over for FC Köln i det seneste opgør mod Hoffenheim, men inden da havde han fået spilletid i fire kampe i træk.