Video : Tipsbladet
Bundesliga

Glad Delaney: Dortmund-skifte var det rigtige

Delaney er glad for skiftet Dortmund, men drømmer stadig om at spille i Premier League en dag.

Efter halvandet år i Werder Bremen skiftede Thomas Delaney i sommer til Borussia Dortmund, og det skifte har hidtil været en succes.

Delaney har været fast mand på Dortmund-mandskabet, der i øjeblikket ligger på førstepladsen i Bundesligaen og har spillet sig videre i Champions League. Og den danske landsholdsprofil mener derfor også, at det var det helt rigtige skifte, fortæller han i et interview med tyske SPOX.

- Jeg gjorde alt det rigtige ved at skifte til Dortmund, og da Dortmund kom med et tilbud, var det mit klare mål at skifte til Dortmund, lyder det fra Delaney.

Delaney fortæller samtidig, at han stadig drømmer om at spille i Premier League, mens han også en dag vil vende tilbage til FC København.

- Premier League er stadig en drøm for mig, men jeg har mange drømme i mit liv. En dag vil jeg gerne spille i FC København igen - og måske slutte min karriere i USA eller Japan, fortæller midtbanespilleren.

Delaney har i denne sæson spillet 15 kampe for Dortmund med ét mål og to oplæg til følge.