Gladbach: Andreas Poulsen er et stort talent
Foto: Getty Images
Bundesliga

Gladbach: Andreas Poulsen er et stort talent

De er godt tilfredse med købet af Andreas Poulsen i Borussia Mönchengladbach, der har givet backen en femårig aftale.

11 Superliga-kampe nåede det at blive til for Andreas Poulsen i FC Midtjylland, før han blev solgt videre. Tidligere onsdag eftermiddag kunne klubben fortælle, at den har solgt backen til Borussia Mönchengladbach.

Her lyder de til at være godt tilfredse med købet af den seneste dansker i klubben. Poulsen bliver holdkammerat med Jannik Vestergaard, og sportsdirektør Max Eberl har kun lovord tilovers for sin nyerhvervelse.

- Andreas er en meget talentfuld venstre back med tempo og offensive evner, der i Danmark allerede har taget springet til professionel fodbold. Nu skal han tage næste skridt i sin karriere hos os. Vi glæder os over, at han har valgt Borussia, siger Eberl til klubbens hjemmeside.

Lovordene går begge veje, og unge Poulsen roser sin nye klub, som han skal spille i de næste fem år.

- Borussia er en fremragende klub. Her bliver spillet god fodbold. Klubben satser på unge spillere - det er meget vigtigt for mig. Jeg er en ung spiller med en masse energi, er hurtig og vil gerne vise mig offensivt. Jeg vil bare kæmpe og altid give 100 procent, siger Andreas Poulsen.

Den 18-årige dansker skifter øjeblikket til sidste sæsons nummer ni i Bundesligaen.