Bundesliga

Gladbach undgår nedrykning

Borussia Mönchengladbach vandt play-off-kampene mod Bochum med samlet 2-1 og er klar til endnu en sæson i Bundesligaen.

Det tidligere storhold Borussia Mönchengladbach har i denne sæson kæmpet i bunden af Bundesligaen, hvor holdet sluttede på en tredjesidsteplads. Det udløste to play-off-kampe mod Bochum om overlevelse i Bundesligaen.

Første opgør endte 1-0 til Gladbach, og da de to hold onsdag aften spillede 1-1, er Allan Simonsens tidligere klub klar til endnu en sæson i Bundesligaen.

Håvard Nordveit bragte ellers Bochum foran midtvejs i første halvleg, men 20 minutter før tid sørgede Marco Reus for, at Gladbach også til næste år spiller i den bedste tyske række.