Video : Tipsbladet
Bundesliga

Godt nyt for Dortmund: Forsvarsprofil nærmer sig comeback

Manuel Akanji er snart klar til at komme i aktion igen for Borussia Dortmund.

I efteråret var Dortmund flyvende, og ved årsskiftet førte de således Bundesligaen, mens de havde vundet deres Champions League-pulje foran blandt andre Atletico Madrid.

Omvendt er foråret hidtil ikke gået ligeså godt for Dortmund. De har ikke vundet i deres seneste fem kampe, og i den periode har de indkasseret ti mål.

Men nu er der godt nyt for Bundesligaens førerhold. Forsvarsprofilen Manuel Akanji, som har siddet ude siden midten af december, er nemlig tæt på at kunne gøre comeback. Det fortæller han til Ruhr Nachrichten.

- Jeg har det meget bedre, og jeg håber snart at være tilbage på banen. Jeg er ikke i smerter længere.

- Jeg vil spille igen så snart som muligt. Jeg vender helt sikkert tilbage i løbet af de kommende uger, men i sidste ende er det træneren og lægestaben, som beslutter, hvornår jeg er klar, fortæller Akanji.

Akanji fortæller desuden, at han allerede ville være tilbage på banen i weekendens opgør mod Nürnberg.

I den kommende tid skal Dortmund forsøge at forsvare deres føring i Bundesligaen, hvor de har tre point ned til Bayern München, og forsøge at spille sig videre i Champions League, hvor de dog tabte den første af to 1/8-finaler mod Tottenham med 3-0.