Guardiola besejrede sin tidligere klub
Illustration
Bundesliga

Guardiola besejrede sin tidligere klub

Pep Guardiola og FC Bayern München besejrede FC Barcelona 2-0 i en testkamp. Pierre Emile Højbjerg var på bænken hele kampen.

Spanierne Thiago og Pep Guardiola er henholdsvis spiller og manager i FC Bayern München, men for en kort stund var de tilbage, hvor det hele startede. Næsten da. For onsdag aften spillede Bayern München testkamp mod FC Barcelona, og den kamp slap tyskerne bedst fra og vandt med 2-0.

Den 17-årige dansker Pierre Emile Højbjerg fik ikke spilletid, selv om han faktisk har fået godt med spilletid i testkampene hidtil. Fra bænken kunne danskeren se en ganske underholdende kamp, hvor det var til at se, at de to hold er inde i en opstartsfase.

Lionel Messi var med fra start for Barcelona, men den lille argentiner fik ikke vist så meget. Det gjorde derimod tyskernes Philip Lahm. Den lille back var første mand på tavlen, da han sendte et hovedstød forbi Pinto i Barcelona-målet. Bayern München havde i løbet af kampen flere gode muligheder, men Franck Ribery og Mario Mandzukic misbrugte chancerne. Tre minutter før tid scorede Mario Mandzukic så til slutresultatet 2-0.

Thiago fik godt og vel 75 minutter på banen mod sin tidligere klub, og den spanske spiller leverede en god indsats.