Hertha Berlin snupper Heitinga
Illustration
Bundesliga

Hertha Berlin snupper Heitinga

Hertha Berlin har sikret sig den rutinerede hollandske midtstopper John Heitinga på en toårig kontrakt.

Hollandske John Heitinga var med til at rykke ned med Fulham i sidste sæson, men det også det sidste, man fik at se til den rutinerede forsvarsspiller i Fulham-trøjen. 

Hans kontrakt med London-klubben udløb i sidste måned, og derfor har den 30-årige midtstopper været på jagt efter en ny klub. Det har han fundet nu i form af den tyske Bundesligaklub Hertha Berlin.
 
- Jeg ønskede virkelig at komme til Bundesligaen, og derfor ser jeg meget frem til at skifte til Hertha. Jeg glæder mig til at møde holdet og de fantastiske fans. Efter Amsterdan, Madrid og London bliver Berlin den næste hovedstad, hvor jeg vil fortsætte min karriere, siger Heitinga til klubbens hjemmeside.

John Heitinga, som ikke kom igennem nåleøjet til Louis van Gaals hollandske VM-trup, har tidligere i karrieren repræsenteret Ajax, Atletico Madrid og Everton.  

Han har underskrevet en toårig kontrakt med den tyske hovedstadsklub.