Video : Tipsbladet
Bundesliga

Historisk: Hamburger SV rykker ud af Bundesligaen trods sejr

Hamburger SV og Wolfsburg kæmpede i sidste spillerunde for at undgå direkte nedrykning. Wolfsburg gjorde dog sit arbejde, og dermed må Hamburger SV for første gang en tur ned i den næstbedste række.

De seneste sæsoner har været dårlige for Hamburger SV, og tyskerne har været igennem flere drabelige nedrykningsdueller, og lørdag eftermiddag skulle nordtyskerne ud i endnu én.

Kravet var en sejr i hjemmekampen mod Gladbach, mens Wolfsburg samtidig tabte på eget græs mod allerede nedrykkede Köln. Det ville sikre Hamburger SV to playoff-kampe om en ny sæson i Bundesligaen.

Hamburger SV startede fornuftigt, og fik efter 10 minutter en gylden mulighed for at bringe sig foran. Denis Zakaria begik straffespark efter en VAR-beslutning, og på det efterfølgende spark var rutinerede Aaron Hunt stensikker.

Allerede inden stadionuret havde rundet den halve time, var der dog bragt balance i regnskabet. Josip Drmic drev bolden frem på et kontraangreb, og den schweiziske angriber hamrede til sidst bolden op i nettaget.

Hamburger SV skulle frem på banen og score i anden halvleg, men samtidig var de afhængige af, at Wolfsburg tabte mod Köln, og derfor var det dårlige nyheder, da Divock Origi 10 minutter inde i anden halvleg scorede til 2-1 for Wolfsburg.

Den nyhed påvirkede dog ikke spillerne på Volkspark Stadion, hvor Lewis Holtby efter 63 minutter sparkede Hamburger SV foran 2-1. Et rødt kort til Bobby Wood otte minutter senere gjorde det dog ikke nemmere for Hamburger SV. 

På samme tid blev lyset slukket endegyldigt, da Wolfsburg bragte sig foran 3-1 mod Köln. Denne gang var det Robin Knoche, som kom på tavlen for folkevognsklubben. 

I overtiden fik Josip Brekalo scoret til 4-1 for Wolfsburg, mens kampen i Hamborg blev afbrut grundet sorte røgbomber fra hjemmeholdets fans.

Uret på Volkspark Stadion er gået i stå, og Hamburger SV må nu en tur ned i 2. Bundesliga for første gang i klubbens historie. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.