Video : Tipsbladet
Bundesliga

Hoffenheim-boss vil have mere Robert Skov på venstre wing back

Den danske landsholdsspiller både scorede og assisterede i fredags, og Hoffenheim-træner har fortsat i sinde at bruge danskeren som wing back.

Han scorede 29 gange i Superligaen i sidste sæson for FC København, og det sikrede den danske landsholdsspiller Robert Skov et skifte til Bundesligaen og tyske Hoffenheim. Her startede den 23-årige dansker sådan set også som offensivspiller, men siden er røget ned i defensiven.

Den hollandske træner Alfred Schreuder skiftede system og spiller nu med tre centrale forsvarsspillere og to wing backs, og her er Robert Skov altså røget ned som venstre wing back.

Læs også:OB-træner aner overraskelsen: Malmö viste vejen

Fredag scorede den danske spiller så til 1-1, da Hoffenheim noget skuffende tabte med 2-4 hjemme til Augsburg, og det var også Robert Skov, der med et giftigt indlæg sidst i opgøret stod for assisten til scoringen til 2-3.

Og Alfred Schreuder fortalte mandag på et pressemøde forud for mødet med Union Berlin tirsdag, at han bestemt ikke er klar til at opgive Skov på venstre wing back.

Læs også:Efter mål og assist: Robert Skov på rundens hold i Bundesligaen

- Skov spiller positionen som venstre wing back godt. Han er meget farlig i den position. Han tager ofte løb frem i banen, og han slår farlige indlæg. Det er vi ikke interesserede i at ændre på lige med det samme, lød det fra Alfred Schreuder.

Hoffenheim ligger aktuelt nummer ni i Bundesligaen, men klubben har på det senste haft det svært. Man har tabt tre af de seneste fire kampe.

På landsholdet har landstræner Åge Hareide flere gange afvist at bruge Robert Skov som back.

Læs også:Trist Robert Skov efter scoring og assist: Der skal forbedringer til

Læs også:Martin Braithwaite scorede i Leganes-deler

Læs også:Robert Skov med mål og assist i Hoffenheim-nederlag