Både Hannover 96 og Hoffenheim med henholdsvis Leon Andreasen og Jannik Vestergaard fra start lå inden aftenens opgør tæt i midterfeltet af Bundesligaen. Men med sejren på 3-1 sikrede Hoffenheim sig en god sejr, der giver dem lov til at kigge opad i tabellen.
Det begyndte ellers godt for Hannover, da Leon Andreasen efter blot 10 minutter sendte bolden i nettet til en føring til udeholdet. Den glæde holdt dog ikke længe, da Eugen Polanski fire minutter senere udlignede føringen. I anden halvleg scorede Hoffenheim til 2-1 og 3-1 ved Anthony Modeste og Sebastian Rudy, og dermed sikrede hjemmeholdet sig alle tre point.
I én anden af rundens kampe i Tyskland røg Stuttgart under nedrykningsstregen med et 0-2-nederlag på udebane mod Nürnberg. Dermed har Huub Stevens tropper to point op til den rigtige side.