HSV handler rekorddyrt i Stuttgart
Bundesliga

HSV handler rekorddyrt i Stuttgart

Hamburg har slået deres egen transferrekord med indkøbet af Stuttgarts Filip Kostic.

Den tyske traditionsklub Hamburg SV har forstærket truppen frem mod den kommende sæson. 

Denne gang har de dog gjort det med stil. De har nemlig hentet den serbiske venstrekant Filip Kostic i Stuttgart, og han er blevet hentet for et rekordbeløb. 

Angiveligt betaler de 14 millioner euro, svarende til cirka 105 millioner kroner, for kantspilleren, der i sidste sæson scorede fem mål i 30 Bundesliga-kampe. 

Før Kostic kom til Bundesligaen spillede han i Holland for FC Groningen, hvor det i alt blev til 12 mål i 49 kampe.