Video : Tipsbladet
Bundesliga

HSV henter Köln-forsvarer

Mergim Mavraj skifter fra FC Köln til HSV med øjeblikkelig virkning.

Hamburg SV henter albanske Mergim Mavraj i FC Köln. Forsvarsspilleren har skrevet under på en kontrakt, som binder ham til HSV indtil sommeren 2019.

Den 30-årige spiller har spillet samtlige minutter for Köln i denne sæson, og han spillede ligeledes i alle minutter for Albanien under sommerens slutrunde.

- Jeg er glad for at være klar for Hamburg i de første runder. HSV er en stor klub, og de har vist mig, at de har en vigtigt rolle tiltænkt mig. Jeg glæder mig til at starte op i januar. Jeg vil give alt, hvad jeg har for et hjælpe holdet, siger Mavraj til HSVs hjemmeside.