Ingolstadt til Martin Hansen: U21-bold eller klubskifte
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Ingolstadt til Martin Hansen: U21-bold eller klubskifte

FC Ingolstadt giver Martin Hansen klar besked - enten skal han træne med U21-holdet eller skifte klub.

Den danske målmand Martin Hansen har i efteråret været udlejet fra FC Ingolstadt til Heerenveen, men nu er han tilbage i Tyskland. Det bliver dog efter alt at dømme kun for en kort bemærkning.

Den tyske 2. Bundesligaklub ser ingen fremtid for Martin Hansen i klubben, og cheftræner Stefan Leitl fastslår, at den tidligere FC Nordsjælland-keeper er så langt fra spilletid, at han end ikke har udsigt til at træne med førsteholdet. Dermed kan Martin Hansen selv vælge, om han vil blive i FC Ingolstadt og træne med U21-holdet eller skifte klub.

- Han kommer helt sikkert ikke til at vende tilbage til førsteholdet, siger Stefan Leitl ifølge avisen Donaukurier.

Martin Hansen kom til FC Ingolstadt i sommeren 2016, og han har spillet 27 kampe for klubben. Hans kontrakt løber frem til sommeren 2020. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.