Video : Tipsbladet
Bundesliga

Jacob Bruun Larsen fik debut i målfest mod Bayern

Det blev til et nederlag i Jacob Bruun Larsens første kamp for Hoffenheim, da de tabte med 3-4 til Bayern München.

Den unge, danske offensivspiller Jacob Bruun Larsen havde onsdag aften debut for sin nye klub i Tyskland, Hoffenheim, da de spillede pokalkamp mod mestrene fra FC Bayern München.

Her blev det til en særdeles målrig affære, hvor Bayern trak det længste strå med en 4-3-sejr.

Jacob Bruun Larsen spillede med i kampens første 71 minutter, og mens han var på banen lykkedes det for Bayern at komme foran med 3-1 efter et selvmål først af Jerome Boateng, som fulgte tre kasser af Bayern, hvor Hübner lavede selvmål for Hoffenheim, hvorefter Lewandowski og Müller kom på måltavlen.

Efter Bruun Larsens udskiftning blev det til 4-1 for Bayern efter 80 minutters spil - kort efter at Hoffemheim havde fået annulleret et mål kontroversielt for hånd på bolden.

Derfor kunne kampen godt se ud til at være lukket, men efter to hurtige mål af Dabbur blev det spændende i overtiden. Dog blev det ved spændingen og Bayern gik videre til kvartfinalen i den tyske pokalturnering. 

Hoffenheims anden danske spiller, Robert Skov, sad på bænken hele kampen.