Video : Tipsbladet
Bundesliga

James usikker på fremtid

Den colombiske midtbanespiller er usikker på, hvad hans fremtid bringer, men fokuserer på sin kommende tid hos de tyske mestre.

Bayern Münchens nyerhvervelse, James Rodriguez, som er på lån fra Real Madrid, indrømmer, at han ikke er sikker på, hvad fremtiden bringer for ham, men at han nu vil fokuserer på at gøre det godt i Bayern München.

Den 26-årige havde en frustrerende sæson hos Real Madrid sidste sæson, hvor han blev henvist til bænken og mest blev benyttet som indskifter under Zinedine Zidane. Det var derfor ikke nogen stor overraskelse, da det kom frem, at Rodriguez stod til at forlade Santiago Bernabeu denne sommer.

Det var alligevel en smule overraskende, da det kom frem, at Bayern München hentede James på en toårig lejeaftale med en købsoption i 2019.

James Rodrigues, som er på træningstur med de tyske mestre i Singapore, siger, at han bare ønsker at spille mere og vinde trofæer, og at han ikke bekymrer sig om sin fremtid.

- Jeg ved ikke rigtigt, hvad fremtiden vil bringe. Men i øjeblikket vil jeg bare fokusere på Bayern München, siger han til Goal.com.

 Den offensive midtbanespiller, som blot fik 13 La Liga-starter i sidste sæson, har kun ting i hovedet, og det er at spille fast.

- Ideen er, at jeg skal spille så meget, som jeg kan og vinde så mange titler som muligt. Når tiden kommer, vil jeg se, hvad der sker, tilføjer han.