- Jeg skal hjernevaskes for Dortmund-skifte
Illustration
Bundesliga

- Jeg skal hjernevaskes for Dortmund-skifte

Schalke 04-stortalentet Julian Draxler afviser, at han er på vej til Dortmund.

Mario Götze forlader Dortmund til fordel for Bayern München efter denne sæson. Derfor er Dortmund på jagt efter en afløser til Götze, og flere spillere som Christian Eriksen og Julian Draxler sættes i forbindelse med semifinalisterne i Champions League.

19-årige Draxler fra Schalke 04 garanterer dog, at han ikke vil til Dortmund.

- Jeg skal under ingen omstændigheder spille for Borussia Dortmund i næste sæson. Jeg kan ikke forestille mig, at Dortmund ønsker at købe mig, og jeg kan absolut ikke forestille mig at have den sort-gule trøje på, skriver spilleren ifølge Goal.com på sin Facebook-profil og fortsætter:

- Der har været en masse spekulationer i denne uge. Jeg kunne ikke kommentere på det, fordi jeg ønskede at fokusere på kampen mod Hamborg.

- Men jeg kan forsikre jer, medmindre jeg bliver hjernevasket, at jeg ikke kommer til at spille for Dortmund i næste sæson.

Draxler står noteret for otte kasser i denne Bundesliga-sæson.