Dortmund fortsatte holdets gode stime, da holdet ude slog Hannover med 3-2 i Bundesligaen. En lettelse for storklubben, der efter et miserabelt efterår for alvor var indblandet i nedrykningskampen i den bedste tyske række.
En nedrykningskamp som holdet dog ikke er ude af. Der vurderer Dortmund-træner Jürgen Klopp, der dog glæder sig over, at hans mandskab med sejren tog et stort skridt væk fra bunden. Dortmund står nu noteret for 33 points i 26 kampe:
- Vi kæmper stadig med i kampen for at undgå nedrykning. I dag kan vi dog rejse hjem med lettelse. Denne sejr var meget vigtig for os og for hele klubben. Vi kan godt begynde at se op i tabellen nu, siger Jürgen Klopp til tyske Sky efter lørdagens opgør.
Borussia Dortmund er dog færdige i Champions League efter nederlag i midtugen. Her havde holdet ellers skabt et godt udgangspunkt inden hjemmekampe mod Juventus, der dog tog en overbevisende sejr på 3-0 i Tyskland.