• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Mikkel Sloth

Klopp storroser tidligere klubs transfervindue: De kan opnå meget

Foto: Getty Images

To gode handler kan gøre underværker for Borussia Dortmund, mener Liverpools manager Jürgen Klopp

Af Mikkel Sloth

Inden Jürgen Klopp tog til Liverpool og begyndte at indtage Premier League, var han gennem flere år træner i Bundesliga-klubben Borussia Dortmund med stor succes. Han førte dem udover en Champions League-finale også til klubbens to seneste mesterskab i 2011 og 2012. 

Efter Klopps afgang har resultaterne manglet i slutningen af sæsonen, men det kan der måske laves om på nu. Det mener selvsamme Jürgen Klopp, som sender store roser afsted mod sin tidligere klub og deres handler i transfervinduet. 

Læs også:Robert Skov igen på Rundens Hold - som back

Særligt tilknytningen af den tidligere Liverpool-profil Emre Can imponerer den tyske manager.

- Jeg er glad på Dortmund og Emre Cans vegne. Det er en win-win-situation. Emre et et perfekt match med den klub. Dortmund får en god knægt, en vidunderlig og alsidig fodboldspiller med et utrolig attitude, siger Klopp til den tyske avis Bild.

Læs også:Yussuf Poulsen og Leipzig smider førstepladsen til Bayern

Indtil videre har det dog været et andet af Dortmunds vinterindkøb, som har trukket overskrifterne. Den kun 19-årige norske angriber Erling Braut Håland har taget Bundesligaen med stort, og med tilgangen af både Håland og Emre Can tror Jürgen Klopp på, at Dortmund nu står godt i titelræset.

- Jeg tror på, at de kan opnå meget i den anden halvdel af sæsonen med Can og Håland, lyder vurderingen.

Dortmund ligger på tredjepladsen i Bundesligaen, men med blot tre point op til Bayern München på førstepladsen. Der er i øvrigt også et dansk islæt i Dortmund i form af landsholdsspilleren Thomas Delaney. 

Læs også:Haaland går målamok: Jeg er ikke på 100 procent endnu

Læs også:Skov blev den store helt for Hoffenheim - Vilde Håland fortsætter med at bombe

Læs også:Norsk forbund bruger gammelt Zlatan-trick på Erling Haaland

Superliga

Mere Superliga

Fokus