• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Morten Jørgensen

Klubskifte på vej? Neuer er ikke tilfreds med Bayerns styrke

Manuel Neuer overvejer at forlade Bayern München af frygt for, at truppen ikke er stærk nok.

Af Morten Jørgensen

Bayern München har sagt farvel til Arjen Robben, Franck Ribery, James Rodriguez og Mats Hummels i forhold til sidste sæson, men selvom der også er blevet handlet ind, er Manuel Neuer nervøs.

Den tyske landsholdsmålmand er tilsyneladende ikke sikker på, at truppen er stærk nok til at kæmpe med om Champions League-trofæet, og derfor overvejer han ifølge sin agent at skifte klub i løbet af sommeren.

- Han vil vinde EM i 2020, og han vil vinde Champions League igen. Manuel er succesorienteret. Mit indtryk er, at hullet til de fire største engelske klubber allerede er stort, og München-truppen er i øjeblikket ikke så konkurrencedygtigt og sat op til at tackle Manuels mål seriøst, fortæller Thomas Kroth til Süddeutsche Zeitung.

- Når han indser, at Bayern svarer, vil han formentlig blomstre igen. Han vil ikke stoppe sin karriere i 2021. Nu er han i den fase, hvor han skal beslutte sig. Hvordan vil tingene udvikle sig i fremtiden? At forlænge sin kontrakt og slutte karrieren i Bayern er selvfølgelig den åbenlyse mulighed, men det er ikke den eneste.

Den 33-årige tysker har to år tilbage af sin kontrakt med Bayern München, hvor han har spillet de seneste otte år.

Superliga

Mere Superliga

Fokus