• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Victor Risager

Knæskade ødelagde Rønnows Frankfurt-start: Det satte mig tilbage

Knæskade ødelagde Rønnows Frankfurt-start: Det satte mig tilbage
Foto: Eintracht Frankfurt

Frederik Rønnow medgiver, at han ikke har fået den Eintracht Frankfurt-start, han havde ønsket, som følge af en knæskade.

Af Victor Risager

Frederik Rønnows skifte fra Brøndby IF til Eintracht Frankfurt har ikke været en stor succeshistorie hidtil.

I sin første officielle kamp for klubben scorede Bayern München fem mål på den danske keeper, og derefter blev det til et skuffende pokalexit for Rønnow og kompagni til SSV Ulm fra den fjerdebedste tyske række.

Men det er ikke kun resultaterne, som har ødelagt Rønnows start i Frankfurt. Ha har nemlig døjet med en knæskade, og den satte ham tilbage i opstarten. Det fortæller han til Horsens Folkeblad.

- Jeg har ikke fået den start, jeg havde ønsket, fordi jeg beskadigede mit knæ under den første træning. Jeg var ude i fem uger, først med ferie efter VM, dernæst med en knæskade, og det satte mig tilbage, at jeg ikke kunne træne, fortæller Rønnow.

Rønnows knæskade fik Frankfurt til at hente Paris Saint-Germain-keeperen Kevin Trapp ind på en lejeaftale, og han startede i den sidste Bundesliga-runde inden landskampspausen mod Werder Bremen. Rønnow er dog stadig fremtidens mand i Frankfurt.

- Desværre har vores førstemålmand (Frederik Rønnow, red.) fået en knæskade under forberedelserne, og den er ikke helet, og det generer ham stadig. Vi tror på hans kvaliteter og er overbeviste om, at han vokser ind i rollen som førstevalg, lød det fra klubbens sportsdirektør, Bruno Hübner, da Frankfurt præsenterede Trapp.

Frederik Rønnow har tidligere vogtet buret i AC Horsens, Esbjerg fB og Brøndby IF.

Superliga

Nilsson er tilbage efter skade
Nilsson er tilbage efter skade

Gustaf Nilsson er med i Vejle BK's trup til weekendens Superliga-runde, efter han er kommet sig over sin skade.

Mere Superliga

Fokus