Kvist-træner: Det er ikke så anderledes
Illustration
Bundesliga

Kvist-træner: Det er ikke så anderledes

Stuttgarts træner Thomas Schneider er afklaret med at være gået fra klubbens U/17-hold til Bundesligaen. 

Få dage inden landskamppausen fyrede William Kvists tyske klub Stuttgart sin træner Bruno Labbadia og erstattede ham med Thomas Schneider fra klubbens ungdomsafdelingen. 

Den tyske træner har nu været i jobbet i tre uger, og selvom han er gået fra klubbens U/17-hold til Bundesiigaen, føler han ikke den store forskel . 

- Det er er ikke så anderledes, i det mindste i substansen. Det er klart, at fysikken, intensiteten og tempoet er i professionel sammenhæng betydeligt højere. Og for mig er der meget mere arbejde med medierne, siger han til Stuttgarter Nachrichten. 

- Som træner vil jeg primært fokusere på os selv. Jeg vil finde mugligheder og løsninger til mit hold og udvikle dem. Nu er der gået en del tid med andre ting, hvor jeg kunne have brugt tiden, men jeg det hører sig til, og jeg gør det gerne, tilføjer han. 

Stuttgart møder fredag Hertha BSC i Berlin i Bundesligaen. Det forventes, at William Kvist er med i truppen, selvom han kun har trænet med holdet én gang efter tirsdagens landskamp i Armenien.