Video : Tipsbladet
Bundesliga

Leipzig og Poulsen snubler: Bayern kan tage stort skridt søndag

Yussuf Poulsen og resten af Leipzig-truppen skød med løst krudt lørdag eftermiddag, og giver nu Bayern muligheden for at rykke fem point foran dem.

Det blev en tam dag for danskerene i den tyske Bundesliga lørdag eftermiddag, hvor Yussuf Poulsen, Robert Skov og Marcus Ingvartsen var i kamp for deres respektive klubber. 

Yussuf Poulsen havde det ikke nemt i angrebet for Leipzig, da de mødte Wolfsburg, og det blev da også til en udskiftning af den danske landsholdsangriber efter en times spil. Lige forinden havde han en afslutning fra en spids vinkel, som blev hans sidste aktion i kampen. Ingen af de øvrige spillere i kampen kunne heller ikke få scoret, så den endte 0-0.

Læs også:DBU kårer Kasper Schmeichel som årets spiller

Derfor kan Bayern München nu se et hul på to point ned til Red Bull-klubben i toppen af Bundesligaen. Bayern har tilmed en kamp i hånden, hvor de møder Augsburg søndag. Hvis de vinder er de fem point foran Yussuf Poulsen og Co.

For Robert Skovs vedkommende blev det til 1-1 for Hoffenheim i deres opgør mod Schalke 04 på udebane. I første halvleg var det McKennie, som bragte Gelsenkirchen-klubben i front, mens Baumgartner fik sendt udligningen i kassen for Hoffenheim i anden halvleg tæt under mål.

Læs også:Gravkammerstemning i München: Målmaskinen skadet og misser en måned

Endelig er der Union Berlins Marcus Ingvartsen, som fik de sidste 18 minutter af kampen mod Freiburg, hvor den danske angriber måtte gå fra banen uden scoringer og et nederlag på 1-3.

Frederik Rønnow sad på bænken i hele kampen for Frankfurt, som tabte med 0-4 til Leverkusen på udebane.

Læs også:Leipzig holder liv i tysk titelkamp efter storsejr over Schalke

Læs også:Yussuf Poulsen: CL-hymnen giver gåsehud hver gang

Læs også:Poulsen på bænken da RB Leipzig kom tilbage på førstepladsen