Lewandowski fortsætter transferbrok: Vi skal have nyt blod
Foto: Getty Images
Bundesliga

Lewandowski fortsætter transferbrok: Vi skal have nyt blod

Robert Lewandowski savner, at Bayern München kommer ud og henter en virkelig topspiller, som kan ryste op i tingene i klubben.

I sommer var Bayern Münchens polske angriber Robert Lewandowski ude med kritik om, hvordan klubben agerede på transfermarkedet, hvor han pegede på, at der manglede kvalitet i de spillere, som man havde hentet.

Det gik klubbens direktør og landsholdslegenden Karl-Heinz Rummenigge ud og slog ned, men det er åbenbart ikke noget, som Lewandowski tager sig speicelt meget af. Han har nemlig igen åbnet op om, at klubben er nødt til at løfte sig. Det siger han i et interview med Reuters.

- Vi skal ikke narre os selv. Alle klubber har brug for at få en topspiller ind hvert andet eller tredje år for at genopfriske holdet. For at få nyt blod ind og ny kvalitet, siger Robert Lewandowski. 

Han peger desuden ogå på, at de har et godt hold lige nu, men at det er selvsagt, at spillerne bliver ældre. Derfor er det vigtigt med nyt blod. Dog nævner han, at man i den sydtyske klub har været gode til at finde erstatningen for Philipp Lahm i form af Josh Kimmich.

Kritikken stopper dog ikke ved transfer-politikken. Lewandowski bemærker også, at han ikke havde mulighed for at komme sig ordentlig efter en skade, da der på samme tid var andre i klubben, som var ramt af skader.

Bayern München har i løbet af sæsonen skiftet ud på trænerposten, da Carlo Ancelotti blev fyret. Her kom Jupp Heynckes ind i klubben igen, og siden er det gået fremad og fremad for Bayern, som nu ligger på førstepladsen i Bundesligaen.