Mario Götze har haft store problemer med at få spilletid i den indeværende sæson for Bayern München - til dels grundet skader - og står blot noteret for 12 optrædener i alle turneringer for Bundesliga-mestrene.
Han vendte først kort tid siden tilbage til træningen oven på en forstrækning i baglåret, og har blot spillet én kamp siden returet.
Men Götze er stadigvæk en vigtig spiller for det tyske landshold, fortæller den tyske landstræner Joachim Löw.
- Vi stoler på Mario til EM. Han er en vigtig spiller for os. Jeg ved, hvad han kan. Hans attitude er god, og han er en del af vores planer. Mario har nogle utrolige tekniske evner. Han er meget raffineret og kan afgøre kamep, fortæller Joachim Löw.
Tyskland møder i venskabskampe England og Italien.