Video : Tipsbladet
Bundesliga

Målhelten Sørensen: Det er ikke ovre endnu

FC Nürnberg er ikke sikre på en ny sæson i 2. Bundesligaen endnu, slår Asger Sørensen fast efter tirsdagens 6-0-sejr.

Asger Sørensen havde tirsdag en mere eller mindre perfekt dag på kontoret.

Med sit tyske hold, FC Nürnberg, vandt den danske forsvarsspiller ikke mindre end 6-0 over Benedikt Röckers Wehen Wiesbaden, og han scorede sågar to gange for gæsterne. Det betyder desuden, at Nürnberg rykker over nedrykningsstregen i 2. Bundesligaen.

Men Nürnberg er blot tre point foran Karlsruhe, der også har en kamp i hånden, og Sørensen er ikke klar til at kalde, at overlevelsen er i hus, selv om få kampe af sæsonen resterer.

Læs også:Leipzig-træner: Yussuf Poulsen er færdig for sæsonen

- Vi stod rigtig godt imod, gik ind i alle dueller og blev belønnet for det. Vi kom godt fra start og scorede tidligt til 1-0. Derefter havde Wiesbaden en periode, hvor de lagde pres på os, men vi stod imod, og så lavede vi nogle rigtigt gode mål.

- Det var også vigtigt, at vi ikke lukkede nogle mål ind. Det var tre meget vigtige point, og vi er glade for dem. Men vi ved også, at det ikke er ovre endnu, udtaler han til klubbens hjemmeside.

Hvis Nürnberg bliver overhalet af Karlsruhe, skal man spille playoff-kampe mod nummer tre fra 3. Bundesligaen, aktuelt Kickers Würzburg, om at spille i den næstbedste række i næste sæson.

Læs også:Efter 11 års fravær: Bielefeld rykker op i Bundesligaen

Dynamo Dresden og Wehen Wiesbaden også mulighed for at overhale Nürnberg, men de skal hente henholdsvis fem og otte point på Sørensen og co. i løbet af de sidste to og tre kampe.

Læs også:Lewandowski sikrer Bayern München deres ottende mesterskab i træk

Læs også:Premier League-fokus: Hård Villa-kamp i bunden

Læs også:Frygtede lang skade: Nartey er tilbage for Hansa Rostock