Video : Tipsbladet
Bundesliga

Målmandslegende tæt på rolle i Bayern-bestyrelse

Oliver Kahn ser ud til at blive en del af Bayern Münchens bestyrelse, skriver SportBILD.

Fra 1994 til 2008 vogtede Oliver Kahn buret i Bayern München, og den lyshårede målmandslegende nåede mere end 600 kampe for den tyske storklub.

Og nu meldes målmanden med kaldenavnet Der Titan på vej tilbage til Bayern München.

Kahn har allerede mødtes med klubpræsident Uli Hoeness, og han skal efter sigende tiltræde i en rolle i Bayern Münchens bestyrelse allerede i 2020.

Det skriver SportBILD.

Det forlyder ikke, hvilken rolle 49-årige Kahn vil få i Bayern München, men SportBILD meddeler, at Bayern München allerede kan annoncere Kahns tilgang til sommer.

Kahn ser altså til at blive den næste klublegende, der bliver en del af bestyrelsen i klubben. Foruden Kahn besidder tidligere klubikoner som Hoeness og Karl-Heinz Rummenigge højtstående roller i bestyrelsen.