Video : Tipsbladet
Bundesliga

Manuel Neuer regner med comeback i denne sæson

Bayern München kan håbe på, at Manuel Neuer vender tilbage på banen i denne sæson.

En af verdens bedste målmænd har været skadet i størstedelen af sæsonen, og der er stadig ikke sat en comebackdato op for Manuel Neuer.

En fodskade har holdt den tyske landsholdsspiller ude siden september måned, og han er blot noteret for fire kampe i denne sæson. Målmanden håber nu, at han kan nå at få flere kampe for Bayern München i denne sæson.

- Jeg ved, at det går godt, men der er stadig lidt tid til, at jeg er klar for fuld styrke. Jeg kan ikke sige lige nu, hvor lang tid der går. Jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at spille i anden halvdel af sæsonen, siger Manuel Neuer til Sky Sports Bundesliga.

I fraværet af Manuel Neuer er det Sven Ulreich, som har vogtet målet for Bayern München, og vikaren har gjort det ganske fornuftigt, hvilket Manuel Neuer også har lagt mærke til.

- Han er en god målmand, og han har været i stand til at bevise det nu. Han gør et godt stykke arbejde her for Bayern og holdet, siger Manuel Neuer, som samtidig også ser en mulighed for, at Sven Ulreich udtages til den tyske VM-trup.

- Det kan ikke afvises, og jeg synes, at det ville være godt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.