Video : Tipsbladet
Bundesliga

Medie: Dortmund vil hente Hradecky - har allerede indledt dialog

Ifølge Kicker er Borussia Dortmund interesseret i at gøre Lukas Hradecky til en hård konkurrent for målmand Roman Bürki til sommer. Den tidligere Superliga-profil kan hentes transferfrit.

Til sommer slutter en æra i Borussia Dortmund. Klubben siger farvel til Roman Weidenfeller, der efter 16 år og 452 kampe for BVB stopper karrieren. Og selv om Weidenfeller har siddet mest på bænken mod slutningen af sin karriere, skal han erstattes.

Den erstatning kan meget vel blive den tidligere Brøndby IF- og Esbjerg fB-målmand Lukas Hradecky. Ifølge den tyske avis Kicker er Dortmund interesseret i at hente ham til klubben som arvtager for legenden Weidenfeller.

Kicker skriver, at de indledende samtaler mellem Dortmund og Hradecky-lejren allerede har fundet sted, og at den finske målmand i givet fald bliver hentet til klubben for at skærpe konkurrencen til førstemålmand Roman Bürki. Han har også fortsat kontrakt til 2021.

Lige nu overvejer Dortmund angiveligt, om Weidenfellers afløser skal være en erfaren mand, eller om klubben skal satse på en ung keeper, som kan udvikle sig til fremtidens førstemålmand.

Paris Saint-Germains Kevin Trapp skulle også være en mulighed, men i Hradeckys favør taler, at hans kontrakt udløber til sommer, hvorfor Dortmund vil kunne slippe for at betale en transfersum. Trapp bliver næppe gratis at vriste fri af PSG.

28-årige Lukas Hradecky har spillet i Eintracht Frankfurt siden 2015, da klubben købte ham i Brøndby. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.