Video : Tipsbladet
Bundesliga

Medie: Serie A-klubber lurer på Frederik Sørensen

Frederik Sørensen kan vende tilbage til Italien efter at være havnet i fryseboksen i FC Köln.

16 minutters spilletid er alt, hvad det er blevet til for Frederik Sørensen i 2. Bundesligaklubben FC Köln i denne sæson, og dermed ligner danskeren en færdig mand i den tyske klub. Fremtiden kan meget vel ligge i Italien, hvor Frederik Sørensen før har huseret med stor succes - han debuterede blandt andet for storklubben Juventus allerede som 18-årig.

Ifølge Gianluca Di Marzio viser både Empoli og Bologna interesse for 26-årige Frederik Sørensen.

Hvis danskeren ender i Bologna, vil der være tale om et gensyn med klubben, han repræsenterede fra 2012 til 2014. Bliver det Empoli, kan Sørensen få en dansk makker i forsvaret i form af Jacob Rasmussen.

Frederik Sørensen har kontrakt med FC Köln frem til sommeren 2021.